søndag den 20. januar 2013

Referat: 20-01-2013

Bestyrelsesmøde d. 20. januar 2013 hos Klaus

Deltagere: Klaus, Marc og Anders
Referent: Anders


EBF har modtaget faktura for hhv. snerydning/saltning for dec. 12 på over 32.000 kr. fra fa. Global Facility Service (GFS). Aftalen er, at Datea rydder i hverdage og GFS i weekender, hvor der er behov.
GFS har udført 23 saltninger á kr. 650,- og 8 snerydninger á 1350,- excl. Moms. Aftalen med Datea i hverdage er  ½-delen af GFS. Fakturaen kan ikke godkendes.

Saltning i gården er alt for ”kraftig”. Det skal reduceres.

Vi har også modtaget 3 stk. fakturaer indenfor en måned fra Thyssen elevatorfirma på udskiftning af lysstofrør i elevatorer. Dette er ikke i overensstemmelse med aftalen. Fakturaerne kan ikke godkendes før der er en fornuftig afklaring.
Klaus skriver mail til Datea d.d. angående ovenstående.

Faktura på rengøring af trapper for 3 md. periode kan godkendes.
Der er sendt accept til Flemming Wulff på invitation til gennemgang af varmeanlæg d. 6. feb. 2013.

Klaus sender info fra Københavns Energi ud til ejere om forhøjelse af acontoafgift til fjernvarme på 9%.
Klaus kontakter Niels Wallentin vedr. for højt administrationsbidrag.